Formand Steen Knudsens tale
ved mindestenen på Havnen, den 5. maj 2023

Vi er samlet om en Bautasten, en Mindesten, rejst til minde om Danmarks befrielse og til ære for alle de der kæmpede for vores frihed!

Beslutningen om at rejse Mindestenen ”Friheden”, blev gjort af Ebeltoft Marineforenings bestyrelse, allerede under besættelsen.

Stenen blev fundet ved Skovgårde Klit den 5. maj 1946, den blev af søvejen bragt til Ebeltoft og placeret hvor den fortsat står.

På mindestenen er tre datoer:

Den 29 – 8 – 43 For den dag hvor modige folk fra Danmarks Flåde sænkede egne skibe.

Den 6 – 6 – 44 Datoen for De Allieredes Invasionen i Normandiet samt

Den 5 – 5 – 1945 for Danmarks befrielse.

Mindestenen står som et Fredens og Frihedens symbol.

Vi i efterslægten har meget at takke dem der var før os for! De fandt vores frihed værd at kæmpe for!

Ja vi bør være dem taknemmelige, ikke mindst i lyset af den ufred der konstant, også lige nu, er i verden omkring os.

Lad os i taknemmelighed holde et øjebliks tavshed !

Tak!