Har du været udsendt i international tjeneste ?

Den Nationale Flagdag for danske udsendte og veteraner i international tjeneste – den 5. september – nærmer sig. Det er i år 10 år siden, at Regeringen og Folketinget indførte denne nationale flagdag som en hyldest og tak til de mange danske, der siden 1948 har været udsendt i internationale misssioner. Vaabenbrødreforeningen for Ebeltoft og Omegn og Ebeltoft Marineforening har som bekendt gennem alle årene i fællesskab stået som arrangør af en lille højtidelighed ved Det Gamle Rådhus i dagens anledning, og ør det naturligvis også i år; nu for 11. gang.
Vi vil imidlertid gerne være sikre på, at alle de af vore medlemmer, der har været udsendt, bliver inviteret. Derfor denne mail.
Vi har en en oversigt over nogle af vore medlemmer, der har været udsendte, omkring en 10-15 personer,  men er langt fra sikre på, at dette er alle.
Derfor efterlyser vi nu de af vore øvrige medlemmer, der måtte have deltaget i sådanne internationale opgaver. Det skal understreges, at dette ikke kun gælder militært personel, men i lige så høj grad andet udsendt personel som f.eks. læger, sygeplejersker, politifolk og civilt ansatte. Uanset, om man har været udsendt af forsvaret humanitære institutioner, danske som udenlandske, eller et ministerium (typisk Udenrigsministeriet, men også andre).
Derfor vil vi godt bede alle de af Jer, der har været udsendt i den ene eller anden anledning, om at give os et praj herom. Dette gøres bedst og nemmest ved besvarelse af denne mail.
Har du været udsendt, men er i tvivl om, hvorvidt du hører til i denne kategori, så giv os venligst et praj alligevel, så skal vi hurtigt få det afklaret. – Tilsvarende, hvis du ikke selv har været udsendt, men har kendskab til andre af foreningens medlemmer, der har været det, vil vi også meget gerne have et praj herom.
På forhånd tak til de af jer, der melder positivt tilbage !
Med venlig hilsen
Ebeltoft Marineforening
p.b.v.
Peter Brøgger
sekretær i bestyrelsen
www.marineforeningen-ebeltoft.dk