Pressemeddelelse / information

Marineforeninger efterlyser kendskab til ”krigssejlere”
med tilknytning til Djursland

Ebeltoft og Grenaa Marineforeninger søger i fællesskab – og i samarbejde med Kis Bødker fra ”Danske Krigssejleres pårørendegruppe” – efter oplysninger om/kendskab til krigssejlere med tilknytning til Grenaa, Ebeltoft og det øvrige Djursland.
Hensigten hermed er, at de to foreninger gerne vil sikre mindet om disse søfolks indsats og deres skæbne bevaret for eftertiden, - i skrift og ved opsætning af mindesmærker i Djurslands to havnebyer, Grenaa og Ebeltoft.
”Krigssejlerne” var danske søfolk, der gik i allieret tjeneste under 2. Verdenskrig, 1939-45, i alt mellem 7 og 8.000. De gjorde tjeneste i mange forskellige henséender og operationer over store dele af kloden, bl.a. konvojsejladser mellem U.S.A. og England, de berygtede konvojsejladser til Murmansk, i Stillehavet og på D-dag, invasionen i Normandiet den 6. juni 1944. Ved sidstnævnte alene med 800 mand og 25 danske skibe. Over 1.000 af de danske søfolk, der gik i allieret tjeneste ”blev derude”.
De danske skibe og deres besætninger, der stillede sig til rådighed for De Allierede, fik ikke lov at sejle under dansk flag, - som følge af den danske regerings officielle samarbejdspolitik, der gjorde, at Danmark blev regnet som tyskvenlig og dermed ikke hørende til på De Allieredes side. De danske skibe sejlede alle under engelsk eller amerikansk flag. Først efter ”Flådens Sænkning” herhjemme og samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943 fik de danske skibe igen lov til at sejle under Dannebrog.

Krigssejlerne levede døgnet rundt med frygten for at blive angrebet af tyske bombefly eller torpederet af ”Hitlers ulvekobler” (u-bådene) og i bevidstheden om, at hvis det skete, ville de være overladt til sig selv og druknedøden ; der blev aldrig iværksat redningsaktioner, da det øgede risikoen for yderligere torpederinger.
Krigssejlerne blev kaldt Danmarks første frihedskæmpere.  Ikke desto mindre fik de slet ikke den samme anerkendelse efter krigen som den landværts modstandsbevægelse. Hverken nationalt eller internationalt. Anerkendelsen kom først mange år senere, - helt oppe i ”nutiden”.
Først 40 år efter lykkedes det ved en meget stor, personlig indsats af Prins Henriks i 1984 at få de franske myndigheders tilladelse til rejsning af statuen ”Den danske Sømand” i Sainte Marie du Mont på Normandiets kyst, til ære for de danske søfolk, der havde deltaget i invasionen i 1944. Men dette var stadig ikke en officiel anerkendelse, ”blot” et mindesmærke.

Først på 70-årsdagen for Invasionen – den 6. juni 2014 – kom den officielle anerkendelse af Danmarks og de danske krigssejleres indsats, da Dannebrog fik lov at vaje side om side med De Allieredes Flag ved højtideligheden i Courselles-Sur-Mer på invasionskysten.
Først i 2017 kom den endelige, officielle danske anerkendelse af krigssejlernes indsats, da HM Dronningen på 74-års dagen for Flådens Sænkning, 29. august, afslørede Per Arnoldis kunstværk/mindesmærke ”Sortladne Hav” i Mindelunden i Ryvangen.
Dermed blev der sat et endeligt punktum for de mange års manglende anerkendelse af de danske krigssejleres indsats og den medvirkende betydning det havde for udfaldet af den 2. Verdenskrig.

Interessen for de danske krigssejleres indsats er øget efter de officielle anerkendelser og der er iværksat flere bestræbelser på at samle og sikre beretningerne om deres skæbner samt at opføre lokale mindesmærker. Således blev der den 6. juni 2018 i Nyborg rejst mindesmærket ”Forsavn” til minde om de 35 nyborgensiske søfolk, der omkom under deres tjeneste for De Allierede.

Og nu har Grenaa og Ebeltoft Marineforeninger altså også taget sagen op og vil forsøge at finde frem til så mange krigssejlere med tilknytning til Djursland, som det er muligt. Der er nedsat en lille ”arbejdsgruppe” til at arbejde med projektet, bestående af sekretær Steen Poulsen, Grenaa Marineforening, kasserer Erik Lyager og tidl. formand Jørgen Brøgger, Ebeltoft Marineforening samt Kis Bødker fra Danske Krigssejleres Pårørendegruppe.
Arbejdsgruppen er i kontakt med historiker Jesper Kjærsgaard, Randers, der netop er dybt involveret i historien om de danske krigssejlere, og som bl.a. vil huskes som TV-kommentator ved ceremonien ved afsløringen af monumentet ”Sortladne Hav” i Mindelunden, ligesom han har internationalt samarbejde med muséet på Invasionskysten og p.t. er ved at skrive en bog om de danske krigssejlere.
For at skabe ekstra opmærksomhed om arbejdet med at indsamle oplysninger om krigssejlere med tilknytning til Djursland inviterer de to marineforeninger til en spændende foredragsaften om emnet med historiker Jakob Kjærsgaard, der vil berette om krigssejlerne og deres indsats og vilkår ud fra forskellige vinkler, torsdag den 14. marts, kl. 19.00 i Marinestuen, Stockflethsvej 7, 8400 Ebeltoft. Foredraget er åbent for alle interesserede og der er fri entré. – Arrangørerne håber på stor interesse for emnet og deraf følgende mange henvendelser om kendskab til krigssejlere med tilknytning til Djursland.

Fakta:

Grenaa og Ebeltoft Marineforeninger søger kendskab til krigssejlere med tilknytning til Djursland.
Formål:
At sikre mindet om disse søfolks indsats og skæbne bevaret for eftertiden, - i skrift og ved opsætning af mindesmærker på havnene i Grenaa og Ebeltoft.

Kontaktpersoner:
Steen Poulsen, Grenaa Marineforening, tlf. 2145 9735, e-mail: sek@grenaamarineforening.dk
Jørgen Brøgger, Ebeltoft Marineforening, tlf. 4035 2211, e-mail: jb@joergen-broegger.dk
Kis Bødker, Danske Krigssejleres pårørendegruppe, tlf. 2947 2319, e-mail: kisbodker@gmail.com

Offentlig foredragsaften:
Torsdag den marts, kl. 19.00 i Marinestuen, Stockflethsvej 7, 8400 Ebeltoft. Foredragsholder: historiker Jakob Kjærsgaard, Randers.

Alle interesserede er velkomne. Fri entré.

Fra venstre:

• Danske krigssejlere ved kanonen på dansk skib efter 29. august 1943, hvor danske skibe igen fik lov at sejle under Dannebrog
• Det danske handelsskib S/S Avance losser rør på invasionskysten i Normandiet, sommeren 1944
• 3 overlevende fra M/S Panama, der gik ned i hårdt vejr den 11. april 1945. Af den 45 mand store besætning, hvoraf 24 var danske, overlevede kun 5. Billedet er taget fra det britiske skib, der tog søfolkene op, efter at de havde drevet rundt på havet i 18 døgn.
• Mindesmærket/statuen "Den Danske Sømand", rejst i 1984 på invasionskysten Sainte Marie du Mont i Normandiet til ære for de danske søfolk, der deltog i invasionen i 1944.