Kære udsendte - Kære pårørende til udsendte.

Vi er samlet i dag for at fejre alle jer som har været udsendt for Danmark. Nogle af jer har været udsendt med det Danske forsvar, andre af udenrigsministeriet - men også rigtig mange som frivillige i hjælpeorganisationer. Det kan være som nødhjælpschauffør, sygeplejerske/læge, ingeniør eller anden form for rådgivning.

Siden 1948 har vi officielt fra Danmark udsendt ca. 100.000 danske mænd og kvinder – og det er til alle tænkelige afkroge i verden. For et land i Danmarks størrelse, er vi verdensførende indenfor udsendelse, og derfor er det faktisk lidt underligt at flagdagen for udsendte først opstod i 2009 - og at det dermed, blot er 15. gang at vi fejrer denne. Men et jubilæum det er det – lad os fejre dette.

I det forgangne år – altså siden sidste flagdag, har der officielt været udsendt 3846 danskere. Disse har bidraget med træning af Ukrainske soldater i Storbritannien og Tyskland. De har været i Baltikum for at sikre NATOs østlige flanke. De har været på havet, som en del af NATOs stående flådestyrker. De har sørget for rådgivning af institutioner i IRAK. Bevogtningsopgaver i Kosovo samt meget, meget mere.

Jeg har selv deltaget på 3 officielle missioner i det tidligere Jugoslavien, samt været udsendt som militær rådgiver i kortere perioder i mange lande, både i og udenfor Europa. Men kendetegnet for alle steder hvor jeg har været er 3 ting:

1. Danskere er et folkefærd som alle ser op til. Danmark bidrager til verdens sikkerhed på et niveau langt højere end landets borgertal sandsynliggør. Som de siger, når jeg møder andre ”You punch way above your weightclass”. Med andre ord – hvis du er missionsleder (EU, NATO, FN, Hjælpeorganisation) så er dit førstevalg altid Danmark!
    
2. Danmark får altid de sværeste opgaver. Selvfølgelig gør vi det, for vi er de bedst egnede til at løse selv de mest umulige situationer.

3. Danmark er bedst til at løse alle typer af opgaver, bl.a. pga. vores lands størrelse (vi anses ikke som en trussel), men allermest fordi vores borgere er veluddannede, åbensindede, tolerante, høj grad af integritet og lille tolerance for korruption. Vores soldater er samtidig nogle af de bedst uddannede i verden, og hertil kommer en høj grad af frivillighed og civil erfaring/uddannelse.

Jeg oplever, at vi som udsendte/veteraner bliver mødt med forskellige holdninger blandt borgere i Danmark – langt de fleste er positive. Nogle stiller dog spørgsmålstegn ved om vi overhovedet skal have et militær i Danmark. Der kan være debat om hvilke missioner vi burde have og fremadrettet bør deltage i. Dette er en demokratisk proces og dermed fundamentet for vores samfund i Danmark – så det er fint…. Men ingen kan være uenige i, at I har bidraget med jeres liv og lemmer. I har været væk fra jeres familier og partnere og børn – og dette har altid en form for personlige konsekvenser.

Hvad har I lært?

I er personer som har lært Selvkontrol, at Samarbejde, Fremdrift, Egen motivation, At alle må yde deres bedste for fællesskabet, kan holde fokus på opgaven – også når basale forhold mangler (Søvn, Mad, et sted at skide).  Tænk sig, hvis disse kompetencer var et krav til Danmarks politikere, skolelærer og embedsmænd?

Bare tanken om en tidligere befalingsmand i en dansk folkeskole får mig til at smile – ja hvad med en senior sergent som leder af jobcenteret – tror I så der ville komme gang i tingene?

Til jer pårørende:

Udsendte er ikke altid så nemme at leve sammen med, I fortjener et specielt klap på skulderen.

Tænk sig, at skulle udholde at leve sammen med en person som har selvdisciplin, holder aftaler, løser opgaver uden for megen palaver og debat (debat kan måske opstå efterfølgende), kan løse opgaver under pres, under alle forhold og med kuglerne flyvende om ørene samtidigt med at de bevarer roen og ikke går i panik.

I har skullet leve med en tid med afsavn – måske en nyhedsstrøm, som får en til at tvivle på om jeres kære var sunde og raske. På mange måder må jeres indsats være den mest oversete og undervurderede. For os der var udsendte, så blev vi hjulpet til at planlægge alt – alt ift. hvis det værste skulle ske. Vi lavede et personligt brev til jer alle, et testamente – men der var ikke noget tilsvarende ”program” for jer og hvordan i forberedte jer på alle eventualiteter. Det er vi blevet bedre til de sidste år, men der er (efter min holdning) slet ikke nok fokus på de pårørende.

Vi fejrer også jer i dag!

Derfor – skulle nogle af jer som er her i dag være barn af en udsendt og hvis I ikke har modtaget børnemedaljen, vil jeg opfordre til 1 af 2 muligheder.

1. Deltager i ved det private arrangement hos EMF, så gør jer tilkende hos formanden for Djurslands Veteraner (Peter Thomsen) – så arrangeres en medaljeoverrækkelse i aften.
2. Kan i ikke deltage så skriv til info@djursveteraner.dk så arrangerer vi en overrækkelse ifbm. FN-dagen den 24. oktober

Bemærk: Djurslands Veteraner uddelte i alt 14 stk. børnemedaljer den 5/9-2023

Sidst en stor tak til:
Syddjurs Kommune
Våbenbrødreforeningen for Ebeltoft og omegn
Ebeltoft Marineforening