Sognepræst Heidi Bisgaard’s velkomsttale, Dråby, 5. maj 2021

Vi er i dag samlede på kirkegården i Dråby omkring Den ukendte, engelske flyvers grav. Her står vi med faner, trompet og blomster, sang og musik for på 76 årsdagen at markere budskabet, der bragte fred, og frihed til landet og for i taknemmelighed, at erindre dem, som kæmpede og faldt.

Her ved denne grav, mindes vi i sær alle de tapre døde, hvis navne vi ikke kender, og som derfor må leve i Damarks navn, som der står i frihedssangen, En lærke letted, som vi skal synge om lidt. I Danmark findes over 1000 engelske flyvergrave. Mange kender man navne på. Men ikke alle.

Vi kendte ikke det unge menneske, som blev begravet her på kirkegården for 76 år siden i sommeren 1945, vi kender ikke hans navn, om han havde familie, og så alligevel ved vi noget om ham, vi ved at han kæmpede for en sag, som stadig står vort hjerte nær, og vi ved, at han var villig til at betale den største pris, at give sit liv.

Vi ved også, at da han blev begravet af Pastor Conradsen blev: salmen: Klokken slår, tiden går sunget og som en del af Det Engleske Royale flyverkorps , RAF, har han med stor sandsynlighed også kendt: ”I owe to thee my country”. Begge salmer vi også skal synge i dag.

Herfra kan vor tanke gå til takken, der både søger til dem der segnede, og dem der sad med tunge savn.

Uddrag af Liturgi:
Lad os bede:

Gud, i dag er glæden en lærke, der letter over majgrønne marker og svinger sig fra jord til himmel med sin sang om liv og fred. Det er forår og Danmark frit. Tak for vores land, hvor der er godt at leve. Vi takker for de mennesker, som kæmpede for det de havde kært, og for dem der gav deres liv for at redde os. I dag er de hos os som lærkesang og grønne bøge, de synger med os om fårets håb. Gode Gud, vi synger sammen for dig, kærlighedens kilde, håbets bærer og frihedens far.